Vores overvejelser i forhold til arkitekttegning af huse
Når vi tegner en arkitekttegnet villa og typehus, er det vigtigt, at det ikke kun er plantegningen, der skal fungere. Husets udformning, facader og grunden samt isoleringen er også helt essentielle. Placeringen og udformningen skal ses i sammenhæng for at få mest muligt ud af huset på grunden.
Vi elsker lyset her i Norden, og vi vil derfor gerne have meget af det ind i vores huse. Med lys følger dog også varme fra solen, og den er vi ikke helt lige så interesserede i. Derfor er udhæng og orientering på grunden afgørende.
Ud over ovenstående er facaden også en vigtig faktor, som tit bliver overset. Man opholder sig meget udenfor, og facaden er derfor meget vigtig – og ikke kun i forhold til materialer. Beboerne kommer kørende, gående og cyklende til huset dagligt og opholder sig også i haven under udhæng m.v. Derfor er facaden en vigtig brik i arkitekturen på et hus, som også påvirker planløsningen.
Her ved Askholm Tegnestue ApS vil vi gerne bygge et arkitekttegnet hus, rækkehus eller sommerhus, der er tidløst – og som dermed også er med til at holde værdien på boligen.